STU
accelerate.

Actura Accelerate er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med autisme- og/eller ADHD-profil, som ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

Kort fortalt

Ikke pres om at lære noget bestemt på et bestemt tidspunkt — men tid og rum til egen udvikling.

Hos Actura Element bliver de unge en naturlig del af dagligdagen i tech- og udviklingsvirksomheden på Islands Brygge, hvor de i trygge rammer kan fordybe sig og udvikle deres talent i egne særinteresser inden for tech og IT.

For hvem

16–25 år · autisme / ADHD

Rammer

STU, LAB eller alternativ til STU

Hvor

Actura på Islands Brygge

hvad er det

Hvad er et Accelerate-forløb?

Accelerate er et individuelt tilrettelagt forløb for unge med autisme/ADHD (16–25 år), som aktuelt ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

Den unge tilbydes muligheden for at arbejde med sine særinteresser og indgå i virksomhedens arbejdsfællesskab blandt andre unge og voksne — med tid og rum til egen faglig og personlig udvikling.

Et vellykket forløb er, når der i fællesskab banes en ny vej for et menneske, der tidligere har haft et udfordret skoleforløb — og døren åbnes til en fremtid med trivsel, selvværd og selvstændighed.

Fagområder

Det kan de unge fordybe sig i.

Forløbet tager udgangspunkt i et match mellem virksomhedens kerneydelser og den unges interesser og talent — og de kan dygtiggøre sig inden for ét eller flere felter.

01

Spil & apps

Design og udvikling fra idé til færdigt produkt.

02

3D-print & konstruktion

Modellering, print og fysisk fremstilling.

03

Programmering

Kode som håndværk. Store og små projekter.

04

Animation

Motion, storyboards og levende billeder.

05

Virtual Reality (VR)

Virtuelle rum og oplevelser.

06

Kunstig intelligens (AI)

Modeller, agenter og data i praksis.

07

Arkitektur

Visualisering og rumlig design.

… egne projekter

Den unge arbejder også med sine helt egne idéer.

Vores tilgang

Mesterlære, ikke undervisning.

Man arbejder på egen hånd — og sammen med en mentor

Læringstilgangen kan sidestilles med den tidligere mesterlære. En meningsbærende tilgang vi har god erfaring med fra de seneste 10 års arbejde.

Egne projekter og konkrete udviklingsopgaver

Den unge dygtiggør sig inden for nye områder og deltager i rigtige projekter, hvor arbejdsopgaverne fordeles blandt projektdeltagerne.

Tætte samarbejdspartnere i erhvervslivet

Virksomheden har strategiske partnere, som løbende har brug for nye medarbejdere og er nysgerrige på de unge talenter — det kan åbne for tilknyttede praktikforløb.

Mentorer & relationer

Mentorer med genkendelige livshistorier.

De unge tages imod af mentorer, der oprindeligt selv startede i et forløb og nu er ansatte i virksomheden. Mentorerne har selv en autismediagnose og ved, hvad det betyder for lysten til at lære, når man mødes med rummelighed, nysgerrighed og forståelse.

Vi tager udgangspunkt i en anerkendende og omsorgsfuld praksis, med øje for den enkeltes ressourcer, behov og interesser — der giver plads til at udfolde både talent og sociale færdigheder.

Forløbets faser

Et Accelerate forløb kan beskrives i overordnede faser

01 Introduktion

$

02 Relationsdannelse

$

03 Afklaring af særinteresser

$

04 Aktivering

$

05 Socialisering

$

06 Fordybelse

$

07 Psykoedukation

$

08 Mål & delmål

$

09 Intensivering

$

10 Brobygning

Visitation

Sådan kommer den unge i betragtning.

Et forløb aftales mellem forældre, kommune og Actura Element — som alternativ til en STU, eller i regi af STU eller LAB.

Visitationen går begge veje: den unge inviteres på besøg for selv at kunne vælge at træde ind ad døren.

01

Vurdering gennem kommunens ungevejleder

Den unge vurderes og godkendes formelt gennem kommunens ungevejleder, og i samspil med Actura Element vurderes et godt match.

02

Besøg hos Actura Element

Den unge inviteres på besøg — både for selv at kunne tilvælge muligheden, og for at vi kan hilse på og sikre, at Actura-miljøet forbliver et trygt sted for alle.

03

Aftale om forløb

Forløbet aftales mellem forældre, kommune og Actura. Det kan også tilrettelægges for unge, der mistrives ved udsigten til næste skridt, og som kan have gavn af alternative rammer for en periode.

Om stu-stedet

Det praktiske, kort og klart.

Målgruppe

16–25 år

Autisme- og/eller ADHD-profil, som ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

Gruppestørrelse

2–8 personer

Individuelt tilrettelagt i et fagligt og socialt fællesskab.

Normering

1:1 – 1:8

Efter behov — organiseres omkring den enkelte unge.

Linjer & fagområder

Individuelt særligt tilrettelagt forløb, hvor den unge er en del af det faglige og sociale fællesskab i virksomhedens dagligdag, hvor der er fokus på Tech og udviklingsopgaver. De unge har mulighed for at dygtiggøre sig inden for et eller flere faglige områder, som de allerede er eller under deres forløb bliver særligt optaget af – til eksempel: Design og udvikling af spil og apps, 3D print og konstruktion, programmering, animation, VR, AI og arkitektur.

 

Undervisningstid

Individuelt tilrettelagt inden for virksomhedens åbningstider mandag-fredag.

Lukkedage

Vi følger skoleåret i Københavns kommune. Desuden kan ferie- og fridage aftales særskilt.

 

Praktikmuligheder

Vores tilgang kan minde om den traditionelle mesterlære, hvor det primære fokus er praksisorienteret. De unge inviteres ind i vores tech- og udviklingsvirksomhed og bliver en naturlig del af en arbejdsplads, med stærke kompetencer inden for innovations- og velfærdsteknologi. Gennem strategiske partnerskaber med andre Tech og IT-virksomheder kan der også opstå muligheder for tilknyttede praktikforløb.

 

Fritidstilbud

Actura Element har ikke et tilknyttet fritidstilbud. Der kan lejlighedsvis arrangeres fælles aktiviteter på andre lokationer i Storkøbenhavn som en del af dagligdagen i virksomheden.

Kørselsordning

Vi har ikke en kørselsordning. Der er mulighed for transport–træning til og fra hjemmet.

Lærerkræfter (faglig baggrund)

Ansatte i Actura har hver især deres spidskompetencer inden for Tech- og IT udvikling, programmering, animation mv.. Desuden samarbejder virksomheden med specialister og har strategiske partnerskaber med andre virksomheder inden for Tech og IT.

Pædagogiske og didaktiske metoder

Flere unge og voksne ansatte i Actura Element har selv en diagnose indenfor autismespektret og fungerer som rollemodeller for eleverne, hvilket danner en god base for tryghed, forståelse og samhørighed i de nye relationer. Den unge selv er hovedpersonen i forløbet og lyttes nøje til på vejen til at finde ind i et fællesskab af andre unge med samme eller beslægtede interesser. Actura Element skaber rammerne for et roligt og koncentreret arbejdsmiljø, som styrker de unges trivsel, og hvor et forløb typisk strækker sig over et år eller mere.

Kig forbi i pakhuset
på Njalsgade.

Skriv eller ring — vi tager altid godt imod forældre, sagsbehandlere, unge der overvejer et forløb, og virksomheder der vil samarbejde.

  • mail@actura.dk
  • +45 86 21 01 08