Foredrag &
Workshops.

Gennem foredrag og workshops deler Morten Olesen erfaringer og begejstring fra arbejdet med børn, unge og voksne med autisme/ADHD.

Skolevægring skal ikke behandles, den skal undgås. Vi skal handle nu, i stedet for at behandle senere.

Målet er at inspirere andre til at understøtte drømme, der allerede eksisterer, og samtidig bidrage til, at nye kan spire og vokse, så vi – på tværs af erhvervsliv, civilsamfund og den offentlige sektor – kan hjælpe flere med autisme, ADHD og høj begavelse godt igennem ungdommen og videre ind i voksenlivet.

Indhold

Autisme, drømme & talent
Trivsel & forebyggelse af skolevægring

Mortens foredrag tager typisk udgangspunkt i, hvordan tilfældige møder i 2014 hurtigt udviklede sig til, at 20 autister blev en del af dagligdagen i Actura. Vi oplevede i løbet af det første år en magisk udvikling blandt de unge.

Efter snart 10 år kan vi se tilbage på flere end 50 forløb med børn og unge, som har været en del af vores virksomhed i et år eller mere. Vores løbende kontakt vidner om enestående succes med at udvikle og fastholde trivslen hos unge med autisme/ADHD – hvilket står i skarp kontrast til, hvad statistikkerne aktuelt forudser for denne gruppe.

Ved arrangementerne sættes der fokus på, hvordan vi sammen kan tæmme nogle af tidens vilde problemer; hvordan vi skaber trivsel og forebygger skolevægring via samarbejder, der fører til store besparelser på kommunale budgetter, og hvordan vi skaber kloge hoveder og ekstra hænder til arbejdsmarkedet, herunder via Juniormesterlære og effektinvesteringer.

Morten fortæller også om Acturas mange oplevelser med “børn og unge, der til en start blev defineret ud fra problemer og diagnoser”, men som har udviklet sig til “unge og voksne, nu i trivsel med arbejde og netværk”, og om hvordan fokus på bløde værdier kan veje tungt på den dobbelte bundlinje.

”Vi kan forebygge alvorlig mistrivsel og skolevægring ved at give børn og unge med autisme/ADHD mulighed for at dyrke hver deres særinteresser, blive fagligt stimuleret og udvikle egne kompetencer i et miljø og på et niveau, som ikke tilbydes i folkeskolen”

Morten Olesen

Opfinder & direktør · actura element

Det siger andre

"Morten tog os med på sin rejse i arbejdet med børn og unge, der har autisme og/eller ADHD. Og jeg kan sige så meget, at det er dybt beundringsværdigt og imponerende, hvordan de unge mennesker er gået fra mistrivsel og intet håb til en fremtid med job og uddannelse.

Jeg blev personligt meget inspireret, da det læner sig meget godt op af min egen tankegang i arbejdet med unge mennesker med autisme og ADHD." 

Alexander Falk

Opfinder & direktør · actura element

Det praktiske

Sådan booker I.

Vi tilpasser længde, indhold og format efter jer. Pris afhænger af omfang og rejseafstand. Skriv, så vender vi tilbage med et tilbud.

Varighed

45–90 min

Kan udvides med workshop eller Q&A.

Format

Fysisk eller online

Hos jer, hos os på Njalsgade, eller på skærm.

Antal

Fra små hold til sal

Indholdet tilpasses gruppens størrelse.

Pris

På forespørgsel

Afhænger af omfang, format og afstand.

Book et foredrag

Skal vi komme forbi?

Fortæl os om jeres anledning, målgruppe og dato, så finder vi det rette foredrag og den rette foredragsholder til jer.